Country Manager (engelsk/fransktalende)
Missionpharma er verdens førende virksomheder inden for salg og distribution af medicin og medicinsk udstyr direkte til indkøbscentraler og sundhedsministerier i udviklingslande verden over samt til større nødhjælps- og bistandssorganisationer.
Vores salgsafdeling søger nu en dygtig Country Manager (engelsk- og/eller fransktalende) med ansvar for sin egen landeportefølje. Du vil blive en del af et ungt og dynamisk salgsteam på ca. 15 mennesker i en virksomhed med stærke internationale aktiviteter.
Stillingen
Salget af vores produkter og tilhørende serviceydelser foregår typisk gennem licitationer. Dine daglige arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte informationsindhentning, koordination, tilbudsgivning og ordreopfølgning samt i meget høj grad opbygning, vedligeholdelse og pleje af kunderelationer. En vigtig del af dit ansvarsområde vil også være at varetage en tæt kontakt til agenter, samarbejdspartnere og leverandører.
Som Country Manager får du ansvar for din egen landeportefølje, og der vil blive stillet store krav til de resultater du opnår. Dit budgetansvar vil kort efter ansættelsen være et tocifret millionbeløb, voksende til et trecifret efter et par år, med tilsvarende øgede beføjelser og ansvar.
Vi forventer, at du efter en kort indkøringsperiode har tilegnet dig en bred indsigt i vores markeder, kunder og produkter og dermed kan agere selvstændigt. Du skal desuden forvente en rejseaktivitet på 60-80 dage om året - primært til områder i Afrika og Asien.
Dine kvalifikationer
Vi arbejder generelt med komplekse salgsprocesser, der kræver overblik, evnen til hurtigt at tilegne sig ny viden samt en metodisk tilgang til arbejdet. Vi søger derfor en person med en længerevarende videregående uddannelse på kandidatniveau, som eksempelvis cand. merc.
Du har endvidere minimum fire års dokumenteret salgserfaring indenfor lignende områder. Dit mål er et karriereforløb indenfor salg, og du besidder et stort personligt drive samtidig med at du er ivrig efter at lære. Vi forventer du har en udpræget logisk opfattelsesevne og formår at foretage den nødvendige refleksion og prioritering.
Du skal kunne varetage det afgørende arbejde, der ligger før, under og efter ethvert salg, samtidig med at du skaber målbare resultater. Vi forventer at du hurtigt opnår en grundlæggende forståelse for vores forretning, og at du besidder en naturlig nysgerrighed, der gør dig i stand til at indsamle og bearbejde relevante informationer fra markedet.
Du brænder for salget og har viljen til at vinde, og dit talent for forretning er indiskutabelt. Samtidig med at du er resultatorienteret, selvstændig og udadvendt, udstråler du en høj grad af tillid og humor.
Du er handlekraftig uden at være uovervejet, og du bevarer overblikket i hektiske situationer. Du trives med andre ord godt i et travlt miljø, hvor dit engagement og din vilje til at vinde driver dig. Du har en tillidsvækkende og pålidelig fremtoning, som gør dig i stand til at opbygge, udvikle og vedligeholde tætte relationer til kunder, agenter og samarbejdspartnere.
Du har en naturlig rejselyst, også til fjerne områder, og en ballast der gør, at du befinder dig godt blandt fremmede kulturer. Du er naturligvis rutineret bruger af MS-office og har gerne kendskab til Microsoft Dynamics AX. Det er en selvfølge at du taler og skriver engelsk flydende. Det er en klar fordel hvis du også mestrer fransk.
Vi tilbyder En spændende og udfordrende stilling i en international virksomhed med en uformel kultur i et ungt og dynamisk miljø. Hos os vil du få en travl og udfordrende hverdag, hvor du er omgivet af dygtige mennesker, der brænder for det, de laver.
Vi lægger vægt på at have et åbent og uformelt arbejdsmiljø med en humoristisk omgangstone, der er præget af respekt for hinanden og virksomhedens værdier. For os er frihed under ansvar en filosofi, der gennemsyrer hele vores måde at arbejde på.
Løn forhandles individuelt på baggrund af kvalifikationer.
Ansøgningen
Har du den rette profil, så send os din ansøgning med relevante eksamenspapirer og referencer mærket “Country Manager” hurtigst muligt til:
Missionpharma A/S
Vassingerødvej 9
3540 Lynge
eller via e-mail til:
job@missionpharma.com
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte René Ludwigs på tlf.: 48 16 32 00. Vi glæder os til at høre fra dig!
|
Missionpharma A/S er en danskejet medicinalvirksomhed med eget datterselskab i Indien, salgskontorer i Afrika samt indkøbskontorer i Indien og Kina.
Virksomheden leverer generiske lægemidler og medicinsk engangsudstyr direkte til sundhedsministerier og indkøbscentraler i udviklingslande verden over og gennem nationale og internationale nødhjælpsorganisationer.
Missionpharma beskæftiger ca. 50 mennesker i Danmark og i alt ca. 160 på verdensplan. Vi har en årlig omsætning på godt 800 millioner kr. I et stærkt konkurrencepræget marked har vi i løbet af de sidste 35 år udviklet os til en af de førende medicinalvirksomheder inden for vores område.
Vores hovedsæde ligger i grønne omgivelser i Allerød kommune, 20 minutters kørsel nord for København. Vi arbejder i åbne lyse lokaler, der afspejler vores uformelle og dynamiske kultur.
|
|